Bogen om Cannabis

Kapitel 1: Medicinsk Omfang

Medicinsk cannabis vækst i Danmark

Kampen om Hampen, var et af de første tiltag herhjemme for at gøre op med falsk Cannabis propaganda. DR dokumentar filmen fra 1990’erne, ser på hvorfor mennesker med forskellige lidelser og sygdomme, vælger Cannabis fremfor konventionel medicin. Videoen forklarer også hvorfor Cannabis er meget billigere og sikrere end konventionel medicin.

Kampen om Hampen viser hvordan Harry Anslinger (se tidslinje) fik trumfet et forbud igennem i hele verden, herunder også i Europa, Indien og andre lande, hvor de blev tvunget til det internationale forbud, som kom i Danmark i 1955. Dette forbud gjorde sundheden værre for mange Indere og andre mennesker i Østen der fik frataget deres frie valg og hertil medicin.

Harry Jacob Anslinger var en amerikansk diplomat som i 1926 fik ansvaret for bekæmpelsen af den illegale alkoholimport til USA og blev i 1929 vice-chef for den myndighed, som skulle kontrollere alkoholforbud i USA.

Den seneste vækst af medicinsk cannabis (primært CBD og THC olie) i Danmark, kommer som dønningerne efter en kræft bølge, hvor kemo og stråling har været de foretrukne kræft mediciner i mange år og hvor cannabis viste sig for 45 år siden, at kunne tage mange af bivirkningerne fra kemo og stråling i et klinisk forsøg med mennesker. Denne viden er siden blevet spredt på internettet og nu også udbredt i Danmark.

Forskning på mennesker påpegede allerede i 1972, at cannabis virkede mod bivirkningerne fra kemo, gav appetit, modvirkede smerte i munden, gav håb, frirum, søvn, men fremfor alt tog cannabis patienternes kvalme og gav dem appetit.

Dette går alt for sent op for Danskerne, hvorfor mange har lidt unødigt de sidste 45 år, uden den Danske stat har gjort Danske patienter opmærksomme på dette veldokumenterede forhold.

En ting der haft stor indflydelse på, at medicinsk cannabis er blevet så udbredt herhjemme er internettet, hvor Danskerne har set videoer, eller læst om folk rundt omkring i verden, der har haft gavn af medicinsk cannabis. Herhjemme har Louise Hard, Søren Rasted og Søs Egelind mfl brugt sociale medier til at fortælle deres historie om cannabis. Cannabis er derfor en slags Folkemedicin, hvor den medicinske effekt har solgt sig selv, og viden er gået fra mund til mund (marketing), og deraf blevet udbredt, hvilket i sig selv er en rar tanke om medicin.

De Danske læger, sygeplejersker og sundheds autoriteter, står med en tom værktøjs kasse og er mere end 21 år bagefter de førende lande indenfor medicinsk cannabis forskning. I det efterfølgende vil afsnittet vise at der stort set ikke findes en plante der er skrevet mere om og undersøgt mere end cannabis planten og at den historisk set, altid har haft medicinske og terapeutiske egenskaber.

For at vi kan have en saglig debat, må vi være enige om hvad det er vi taler om og forholde os til det videnskabelige og det vi kan lære i denne forbindelse. Dette er en opfordring til den Danske befolkning og regering, til at få uddannet nogle af vores læger på universitets uddannelser i Israel, Spanien eller USA, så de kan komme hjem og uddanne vores praktiserende læger i at håndtere cannabis som medicin.

Random Quote