Bogen om Cannabis

Introduktion; Kapitel 1

Plante intro

Cannabis er en ukrudt’s lignende plante, som kan vokse i det meste af verden, og igennem tiden har den været brugt som fiber til tovværk, isolering og tekstiler, men også som medicin og rusmiddel. I dag findes der stort set ikke det produkt, man ikke kan få med cannabis og alle variationer af tekstiler, føde og drikkevarer med cannabis findes i de lande, hvor det er liberaliseret. Der er til og med lavet en bil af cannabis, hvor cannabis-masse erstatter og bruges som et alternativ til plastik og metal, her er en af fordelende, at cannabis-masse er organisk nedbrydelig.

Der findes mange navne for cannabis arter og kært barn har mange navne; cannabis Sativa, cannabis Indica, cannabis Afganica, og cannabis Ruderalis. Hertil kommer en lang række hybrider som er krydsninger mellem de forskellige arter, som kaldes skunk (high strains) herhjemme og som igennem tiden er blevet kultiveret, feminiseret, og forarbejdet. Det er en af grundende til at THC (det euforiserende stof) indholdet i cannabisplanten, er steget de seneste årtier.

Mange cannabis arter er blevet betegnet med samme navn i gennem tiden og debatten om cannabis’ taksonomi,  om det er Indica gener, den psyko-aktive psykotrop i cannabis stammede fra, har været meget diskuteret. “Sativa” betyder meget simpelt “dyrket” og nutidens cannabis Sativa er en art dyrket til hampefibre og hampefrø i Europa og Nordamerika. Ordet hamp kommer fra det oldnordiske “Hampr”. Navnet er fælles-germansk, ifølge det Store Nordiske Konversations Leksikon 1917.

Note: Igennem bogen er der videoer som forklarer og uddyber forskellige aspekter af cannabis som medicin, man behøver ikke at se videoerne for at få en sammenhængende forståelse af bogen.

Mange har måske hørt fra tidligere bøger, at Indica har brede blade og Sativa er “høj” og “slank”, og hvor Indica gør en “afslappet”, giver Sativa “energi”. Dette er en noget overdrevet måde at sige det på og kan ikke ses helt så simpelt. Faktisk er det for forenklet en klassifikation, for en plante med mindst 12.000 års historie. Planten har udviklet sig sammen med menneskeheden og grundet menneskeheden. Hvis vi skal legalisere cannabis, og udbrede dens medicinske egenskaber, er det bedst, vi forstår hvad cannabis er og hvor det kommer fra, til at begynde med.

De tidligste tegn på cannabis kommer fra Østen, men i nyere tid bruger flere producenter i Europa cannabis Sativa finola til produktion af CBD (den anden store gruppe af cannabinoider i cannabis blomsten ud over THC). De cirka 60 hampesorter der er godkendt som industri hamp i Europa herunder også Finola, indeholder meget lidt både THC (under 0,2%) og CBD (cirka 1%), hvorfor der skal store mængder plante materiale (blomst) til, for at udtrække ganske lidt af de berusene og helbredende stoffer fra industrihamp.

I en tidligere men omfattende rapport om cannabis: Evolution and Ethnobotany, var det professorer Robert C. Clarke og Mark D. Merlin, der skulle fastsætte en ordentlig taksonomisk definition på cannabis og konstaterede, at hver harpiksproducerende (THC) cannabisstamme er afledt af cannabis Indica. Altså kommer cannabis med THC i følge taksonomisk definition fra cannabis Indica.

Han og hun planter adskilles, for at få det største udbytte af den psyko-aktive del af planten THC. Her besidder de fleste ”high Strains” både mere THC, den psyko-aktive harpiks, men også mere CBD, som også findes på blomsten og hvorfor disse planter er at foretrække i en medicinsk sammenhæng, da de kan give større udbytte.

Fordelende ved cannabis, er at planten kan gro alle steder og ikke kræver pesticider eller andre kemikalier og sprøjtegifte. Planten skal skal blot have sol, godt med vand og udluftet jord. Cannabis planten kan bruges og anvendes på tværs af industrier til mange forskellige formål og de lande som har liberaliseret det har oplevet stor økonomisk gevinst ved det.

Californien har skaft 100,000 arbejdspladser på den konto og USA høster frugten af samlet cirka 400.000 arbejdspladser indenfor den nye cannabisindustri. Hvorfor vælger Danmark denne omfangsrige industri og model fra?

Sativa

Indica

Ruderalis

Hampefrø

Fiber

Plastik