Bogen om Cannabis

Kapitel 2: Rekreativ brug af Cannabis

Interviews med 512 medicinske cannabis brugere

De 512 patienter som brugte cannabis til medicinske formål, som blev interviewet til denne bog, var alle mellem 24 – 72 år gamle. Her var der 276 kvinder og 236 mænd der deltog i undersøgelsen.

Når man sammenligner de rekreative brugere med de interviewede medicinske cannabis brugere, er den primære forskel, at fokus er på den medicinske del, ikke den euforiserende del som udgangspunkt. Dette gælder også for spørgsmålende, som var forskellige og uafhængige i de to undersøgelser.

Spørgsmålede er stillet udfra, at alle de adspurgte brugte cannabis til medicinsk formål og kan derfor ikke bruges til direkte sammenligning, men bruges til at skabe et billede af de rekreative brugere versus, de medicinske cannabis brugere.

For de medicinske cannabis brugere, er den euforiserende virkning ofte en bivirkning, dog har cirka haldelen af patienterne, glæde af den euforiserende terapeutiske virkning. Her kunne virkningen for flere, handle om at kunne abstrahere fra smerte og få bedre humør. Start set alle nævnte en forbedret appetit og søvn i forbindelse med indtagelse af cannabis, både oral, rektalt og ved rygning. 60% af de adspurgte, som havde taget konventionel smerte medicin, følte sig mindre afhængige, samt udsat for mindre fysisk skade af cannabis end det medicin de havde fået hos lægen.

Her nævner hovedparten af de interviewede at der var færre bivirkninger forbundet med cannabis og at bivirkningerne var meget mildere end dem de kender fra konventionel medicin. Det virker som om at mange af de interviewede, har valgt cannabis efter at have afprøvet flere konventionelle lægemidler, hvilket illustrerer at patienter tit skal igennem en række konventionelle medicin præparater, før de finder frem til cannabis.

398 (77%) patienter ud af 512, ville gerne have undgået at skulle tage konventionel medicin, da det har givet mange af de interviewede varige men. I denne sammenhæng var der 36 der brugte cannabis olie til at rense kroppen for andet medicin, herunder også kemo.

En af de interviewede var en kvinde på 51 år, der havde fået benzodiazepiner i en periode på 5 år, (de kan føre til afhængighed efter 4-8 ugers behandling), på grund af kraftig angst for at sove.

Denne medicin bør kun anvendes i kortere perioder til behandling af angst og søvn problemer, men er endnu en typisk historie i Danmark.

Kvinden havde oplevet at hendes lille baby ikke trak vejret og ikke var i stand til at genoplive barnet, hvilket først skete da ambulance folkene kom. Kvinden har med gode grunde, efterfølgende været bange for at falde i søvn og i denne sammenhæng fået de før nævnte benzodiazepiner.

Kvinden følte sig direkte hjerneskadet af behandlingen og som alternativ tog hun nu cannabis med THC rektalt, for at undgå for stærke euforiserende bivirkninger, i dette tilfælde. Når cannabis tages rektalt, bliver det stadig optaget i blodet, men krydser ikke leveren og dennes metabolismer på samme måde, som ved oral indtag, dette kan formodes at mindske den euforiserende virkning og give mulighed for større doseringer.

Der er efterhånden mange tilfælde hvor der ikke bliver holdt øje med lægemidler og hvor patienter i nogle tilfælde tager medicin i meget længere tid end det er anbefalet og hvor dette kan gøre stor skade på kroppen.

Undertegnedes far, blev opereret i sit knæ og fik efterfølgende udskrevet Dolol som han skulle tage i ca 14 dage efter operationen. To år efter han blev opereret i sit knæ, fik undertegnede ham til at stoppe med det, da han i den grad var blevet afhængig af det og glædede sig til sit daglige fix. Denne strategi gavner dem der sælger medicin, men mange patienter kan i nogle tilfælde blive afhængige og fortsætte deres brug af medicinen, som var tilfældet for min far, efter en simpel knæoperation.

I første omgang bliver vi nød til at indrette vores samfund efter at vi bruger for cirka DKK 27 milliarder medicin i Danmark om året, og i mindre grad er i stand til at forebygge. Hvordan kan Danske patienter modtage medicin i mange år, som kun burde bruges i kortere forløb?

Måske vi som samfund skulle overveje at patienter i større grad, var i stand til at komme hurtigere hen til det rigtige præparat, i dette tilfælde cannabis og at de ikke først skal være forsøgspersoner med konventionel medicin, og deraf få en masse bivirkninger hvis det forløb kan undgås. Dernæst skal patienter der skal tage medicin i en kortere perioder, i forbindelse med operationer og andet, ikke have mulighed for at fortsætte med medicinen, nogle gange i flere år, ud over det anbefalede.

Sidst, burde smerte patienter, da ikke selv have lov til at bestemme hvilken form for smerte lindring der virker bedst for dem? Og heraf også de bivirkninger der følger med den valgte medicin?

Når nu vi stiller så høje krav til klinisk dokumentation i vores samfund, hvorfor slår medicin så mange ihjel? Hvad kan vi gøre bedre?

Random Quote