Bogen om Cannabis

Kapitel 3: Patenter

Placebo

Placebo har gennem tiden fået større og større betydning for den medicinske udvikling. Dens effekt er så kraftig at forsøgspersoner der har fået placebo medicin, kan opleve tilstande som svare til den aktive medicin. Tanke, tilgang og tro betyder meget for vores evne til at hele og placebo effekten understreger dette.

Forskning på placebo-effekten har fokuseret på forholdet mellem sind og krop. En af de mest almindelige teorier er, at placebo-effekten skyldes en persons forventninger til at at noget skal ske. Hvis en person forventer en pille gør noget bestemt, så er det muligt, at kroppens egen kemi kan forårsage virkninger svarende til, hvad en medicin kunne have forårsaget.

Placebo er noget, der synes og opfattes som, at være en “ægte” medicinsk behandling – men som ikke er det. Det kan være en pille, en sprøjte eller en anden form for “falsk” behandling. Hvad alle placebo’er har til fælles er, at de ikke indeholder et aktivt stof, der har betydning for sundheden eller studiet.

Hvordan bruges placebo?

Forskere bruger placebo under kliniske forsøg for at hjælpe dem med at forstå, hvilken virkning et nyt stof eller en anden behandling kan have på en bestemt tilstand.

For eksempel kan nogle mennesker i en undersøgelse få et nyt lægemiddel til at sænke kolesterol. Andre ville få placebo. Ingen af deltagerne i undersøgelsen vil vide, om de fik den rigtige behandling eller placebo.

Forskere sammenligner derefter lægemidlet’s og placebo’s virkninger på de to grupper i undersøgelsen. På den måde kan de bestemme effektiviteten af det nye lægemiddel og undersøge bivirkninger.

I kliniske forsøg, er der også forsøgs personer der får det bedre i placebo gruppen, derfor skal det kliniske udfald på den måde være større blandt den gruppe der har modtaget det rigtige medicin sammenlignet med placebo gruppen, for at kunne påvise at det er medicinens effekt og udelukke at det ikke er patienternes egne tanker og tro på helbredelse der udgør resultatet.

Det er svært at bruge placebo rent praktisk mod sygdomme, da lægen ville være nødt til at lyve overfor patienten, men interessent hvis man kunne udnytte denne effekt positivt i praksis. Folk har gennem tiden af uforklarlige årsager helbredt dem selv fra diverse sygdomme og troen på helbredelse har fået mere fokus forskningsmæssig, hvor placebo har stor betydning for de fleste behandlinger også knæ-operationer og ting som man ellers ikke skulle tro blev påvirket af vores tanker.

Grundet cannabis bevidsthedsudvidende og terapeutiske effekt, er det interessent at undersøge, hvilken indflydelse den euforiserende virkning af cannabis (THC), har på patienters tanker, tilgang og tro, humør mm, for at afdække hvad den mentale og terapeutiske del af cannabis betyder for patienters evne til at komme sig.

Der er nogle betingelser, hvor en placebo kan producere resultater, selv når folk ved, at de tager placebo. Undersøgelser viser, at placebo kan påvirke forhold som:

  • Depression
  • Smerte
  • Søvnforstyrrelser
  • Irritabelt tarmsyndrom
  • Overgangsalderen

I en undersøgelse, der involverede astma patienter, anvendte personer, der anvendte en placebo inhalator, der ikke var bedre på åndedrættest end at sidde og gøre ingenting. Men da forskere bad om folks opfattelse af, hvordan de følte, blev placebo-inhalatoren rapporteret at være lige så effektiv som medicin.

Når placebo tillægges så meget værdi medicinsk skulle man tro at mange kosttilskud, også udsætter folk for placebo, ud over hvad der er dokumenteret. Hvorfor vi som samfund burde være lige så nysgerrige på hvad den rette kombination af funktionel kost, kosttilskud, natur medicin, motion og søvn er, for det moderne menneske og hvordan vi kan anvende disse forebyggende eller i tidlige stadier af f eks livsstilssygdomme.

Hvilken effekt har det, om man observerer eller ikke observerer, når vi snakker sundhed, patienter og medicin. Vi ved, at der er forskel på, hvordan molekyler opfører sig, hvad enten de bliver observeret eller ej. Dette har vi også set med mennesker i livsstilsprogrammer på TV, hvor folk virkelig for det bedre, ved hjælp af en coach, læge eller rådgiver, men hvor de får tilbagefald, når coachen eller lægen ikke længere observere dem og programmet er slut.

Dette kunne have stor betydning for fremtidens måde at behandle livsstilssygdomme  på, og hænger i stor grad sammen med placebo. Det rejser spørgsmål som: Hvornår gør vores sundhedssystem folk syge? Behandler vi patienter med det de tror på? Hvornår på-dutter sundhedssystemet patienter negativ placebo? Hvornår og hvordan kunne dette undgås?

Man kunne gå så lang som at sige, at vi står overfor et paradigmeskift, hvor det holistiske udfordrer det reduktive, folk bruger cannabis og natur-medicin hvis det virker for dem og vi bliver nød til at se hele billedet af mennesket og komme frem til at bekæmpe årsager i stedet for at fixere og behandle symptomer.

I det kommende afsnit, ser bogen kort på USA, hvorefter vi skal møde Dr. Raphael Mechoulam fra Israel, som de seneste 50 år har beskæftiget sig med cannabis. Han var nomineret til Nobel Fredspris for sin fortid i Auschwitz, men også modtaget mange store priser for sin forskning med medicinsk cannabis og været med til at så frøende til Israels forventede milliard eksport af cannabinoide-baseret medicin og forskning.

Random Quote