Bogen om Cannabis

Kapitel 6: Hvor sikkert er Cannabis

Syntetisk cannabis

En 22 årig Nordmand døde af at ryge syntetisk Cannabis (MDMB) også kendt som Spice eller K2. Han døde af hjertestop. Flere indlæggelser og dødsfald har været rapporteret, efter at have indtaget syntetisk cannabis i USA og England. Her er der tale om sammensatte kemikalier, som bliver sprøjtet på noget plantemateriale, tobak eller lign. Det kan også være syntetisk fremstillede efterligninger af naturlige cannabinoider, eller (cannabis) receptor blockere som benyttes af medicinalindustrien i udviklingen af lægemidler.

I nedenstående video ser vi det beskrevet i USA.

Her må vi som samfund advare unge mennesker mod Spice og lignende stoffer, som kan have fatale konsekvenser. Her skal de lære, at kende forskel på hvad de har med at gøre og siger ja til.

De syntetiske cannabinoider anvendt i “urteblandinger” er kemisk heterogene, de fleste er aminoalkylindolderivater, såsom naphthoylindoler (f.eks. JWH-018 og JWH-210), cyclopropylindoler (f.eks. UR-144, XLR-11) eller quinolinestere (f.eks. PB-22). De synes at appellere specielt til unge cannabis- og polydrug-brugere, fordi de er relativt billige, let tilgængelige via internettet, og vanskelige at identificere med standardimmunoassay-lægemiddelundersøgelser.

I modsætning til Δ9-THC, som er en partiel agonist af CB1-receptoren, binder mange af de syntetiske cannabinoider CB1-receptorer med høj affinitet og virkning, hvilket også kan være forbundet med højere toksicitetspotentiale. Syntetisk cannabis, er ren kemi og har ikke nødvendigvis noget med cannabis at gøre. Hold jer fra det!

Ifølge National Institute for Drug Abuse (NIDA, 2012, s. 2) er mennesker, der bruger disse forskellige blandinger, blevet indlagt på forgiftnings centre, og der rapporteres om “hurtig hjertefrekvens, opkastning, agitation, forvirring og hallucinationer.” Syntetiske cannabinoider kan også hæve blodtrykket og forårsage reduceret blodtilførsel til hjertet.

Random Quote